Om Absalonkappel

Alle mennesker vil igennem livet opleve forskellige udfordringer. Spørgsmålet er, hvad man gør ved de udfordringer. Jeg selv var meget fysisk syg som ung og i start 20’erne fik jeg en kronisk diagnose, som vendte op og ned på mit liv, alt omkring relationer, krop, uddannelse, økonomi og fremtid. På baggrund af dette, satte jeg mig et mål: at hjælpe andre i samme situationer. Derfor stiftede jeg dengang en frivillig patientforening , samtidig med jeg selv skulle få styr på mit liv.

Gennem årene har jeg selv haft gavn af hjælp. Hjælp fra relationer, det offentlige, terapeuter, behandlere og naturligvis mig selv. I sidste ende starter det hele hos en selv. Du skal selv ville have det bedre, du skal ville lave det fysiske og mentale arbejde, ellers får du det aldrig bedre. Det er ofte også der modstanden kommer. Jeg var der selv, _ a”men jeg kan jo fysisk ikke” …. “Jamen jeg kan jo ikke overskue”… Hele tiden kørte min hjerne i forhindringer og begrænsninger. Jeg kom ingen vegne og det måtte stoppe og det var kun mig selv der kunne starte med at tænke anderledes. Og lytte på mine omgivelser. Bede om hjælp og komme igang. Jeg ville bare have det bedre. Derfra har mange år givet mig den ressource og forbedret mine kompetencer, at formidle, og støtte andre i deres udvikling og deres vej til at få det bedre.